Da vores PAX-tilbud fortsætter med at udvide, er vi glade for at give dig en FAQ om PAX. På denne måde får du mest muligt ud af vores nye metode til allergitest.

Hvad er molekylær allergologi? 

Molekylær allergologi er en topmoderne tilgang til påvisning af sensitiviseringer hvor definerede enkeltallergenkomponenter anvendes til bestemmelse af specifik IgE i stedet for traditionelle allergenekstrakter. De molekylære komponenter er rensede eller rekombinante proteiner, der giver et højere standardiseringsniveau end allergenekstrakter og muliggør en mere præcis identifikation af IgE-sensitiviseringer. I løbet af det sidste årti har molekylær allergologi-tests til mennesker været effektive værktøjer, der hjælper med at identificere udløsende faktorer for allergi; noget som gør det lette at lave risikovurdering og tage beslutninger om behandling.

Hvad er PAX?

PAX (Pet Allergy Xplorer) er den første kommercielle veterinære multiplex makroarray kvantitative IgE serologisk test. Den bruger kassetter med mellem 250 og 300 spots, der indeholder både ekstrakter (en tredjedel) og molekylære komponenter (dvs. individuelle allergener, to tredjedele).

Hvordan blev allergener udvalgt til PAX?

PAX er inspireret fra ALEX2, der bruges til mennesker. Først fjernede vi alle ekstrakter og komponenter (dvs. de molekylære allergener), der blev anset for at være irrelevante for kæledyr (f.eks. ekstrakter fra kiwi, rejer, fersken osv.). Da ALEX2 indeholder få ekstrakter, tilføjede vi derefter dem, der var kendt for at være vigtige for hunde, f.eks. ekstrakter fra husstøvmide (Dermatophagoides farinae) og lagermide (Tyrophagus putrescentiae).

Da det er unikke egenskaber, der gør et protein til et allergen, beholdt vi alle komponenter fra ALEX2, der sandsynligvis ville blive målrettet af dyrs IgE.

Endelig tilføjede vi alle komponenter, der er kendt for at være allergener for dyr og som ikke var til stede i ALEX2 for mennesker. Efter at have testet mere end 1.000 hundesera fra Europa, kunne vi se, at næsten alle ekstrakter og komponenter havde resulteret i positiv påvisning af specifik IgE i en varierende andel af hundene, hvilket bekræftede, at tilgangen til allergenudvælgelse var valid. Nextmune vil justere indholdet af ekstrakter og komponenter på kassetten over tid, så allergener, der er ikke- eller dårligt reaktive, fjernes. På den anden side vil Nextmune's forskere arbejde på at karakterisere "allergomet" af hunde, katte og heste, så vigtige nye komponenter regelmæssigt tilføjes til kassetterne.

Er der nogen påvirkning fra ikterus, lipæmi og hæmolyse?

En serumprøve som indeholdt allergenspecifik IgE ved forskellige koncentrationer blev tilsat enten bilirubin, triglycerider eller hæmoglobin ved koncentrationer på henholdsvis 2,5, 150 og 15 mg/dL. Alle de specifikke IgE-værdier lå inden for 25% af serumet uden tilsætning, og det gennemsnitlige forhold mellem den tilsatte serum og den uden tilsætning varierede mellem 96 og 100%. Konklusion: Ikterus, lipæmi eller hæmolysis har ingen relevant indvirkning på PAX-resultaterne.

Hvad er CCD og hvor findes det?

De fleste allergener er glykoproteiner, hvilket betyder, at nogle aminosyrer har en kulhydratkæde (sukker). Allergener fra planter (inklusive vegetabilske fødevarer), insektgifte (bigift) og nematoder (rundorme) har kulhydratkæder, der adskiller sig fra pattedyrenes. Derfor kan disse kæder genkendes af IgE fra mennesker og dyr. Da sukkerarterne er fælles for allergener, kan de desværre udløse krydsreaktioner, og det er derfor de kaldes CCD-er eller krydsreagerende kulhydrat determinanter.

Hvordan er CCD involveret i allergi?

Under en allergisk reaktion dannes IgE mod kulhydratkæderne såvel som allergenets proteiner. Studier har bekræftet, at dette forekommer hos 30% af mennesker, hunde og katte. IgE mod CCD-kæder ser ikke ud til at være klinisk relevant.

Hvorfor er det vigtigt at blokere CCD?

Blokering af CCD betyder, at specificiteten af den serologiske test forbedres. Det er også dokumenteret, at korrelationen med intradermale testresultater også forbedres.

Bliver krydsreagerende kulhydratdeterminanter (CCD) blokeret i PAX?

Alt dyreserum der testes, fortyndes i en buffer, der indeholder en egenudviklet blanding af proteiner, som består af forskellige typer CCD-blokkere. PAX er også den første veterinære serologiske test, der har CCD-detektorer på hver kassette for at verificere effektiviteten af ​​CCD-blokeringen. 

Hvilket anti-IgE reagens bruges i PAX?

Til hundetesten bruger PAX det monoklonale antistof 5.91 mod IgE fra hund, som blev produceret i 1990'erne af Professor Bruce Hammerberg på NC State University College of Veterinary Medicine. Dette antistof genkender en epitop i Ce2-segmentet af Fc-fragment til hunde IgE. Epitopen er forskellig fra IgE-regionerne, der binder sig til IgE-receptorerne med høj- og lav-affinitet, hvilket sikrer, at der ikke opstår interferens med de cirkulerende IgE-receptorer, der naturligt findes i allergiske hunde. Det er vigtigt at bemærke, at sekvensen af epitopen, der genkendes på hunde IgE, er helt forskellig fra den, der findes på hundes IgM, IgA og de fire forskellige IgG-underklasser (IgG1 til IgG4). Ved hjælp af både standard ELISA og PAX, vertificerede vi at antistoffet 5.91 ikke binder til hunde-IgG.

Konklusion: Det monoklonale antistof 5.91 er unikt specifikt for hunde IgE. Et andet antistof bruges til katte og heste. Mere om det senere. 

Hvad er ​​analysens præcision?

Præcisionen blev bestemt under to forskellige forhold:

For kassetteparti-til-kassetteparti-variation blev to forskellige partier sammenlignet ved hjælp af 54 allergen/prøve-kombinationer, der dækkede 44 allergener. For de specifikke IgE-værdier under 400 ng/mL var variationskoefficienten (CV) indenfor analysen 3,0% og koefficienten mellem analyserne 7,1%. For værdier over 400 ng/mL var CV% henholdsvis 2,0% og 5,2%.

For at bestemme ​​repeterbarheden blev tre serumprøver fra hund testet i duplikat i fem forskellige kørsler. For de lave IgE værdier var intra- og inter-assay CV% henholdsvis 6,2% og 8,2%; mens CV% for de højere værdier var henholdsvis 2,7% og 7,0%.

Konklusion: Præcisionen af ​​PAX er fremragende med yderst reproducerbare resultater.

Hvorfor er der flere negative resultater, når jeg sender hundeserum til test med PAX i forhold til ældre teknologier?

For at besvare dette spørgsmål bedre, lad os se på PAX-resultaterne, der indtil nu er indsamlet i 2023 fra mere end 25.000 hunde.

I Europa (11.196 serum) varierede procentdelen af hunde med mindst en positiv værdi afhængigt af testlaboratoriet (Spanien, Holland og Storbritannien) og måneden for testen mellem 83% (Spanien, april) og 96% (Storbritannien, juni). Hvis man kun skulle vurdere procentdelen af hunde, der ville være kandidater til immunterapi (det vil sige, ekskluderet fødevareallergener, insektgifte og loppespytallergen Cte f 1), ville procentdelene variere mellem 51% (Storbritannien, april) og 88% (Storbritannien, juni; Holland, april).

I USA er procentdelen blandt 14.243 hunde med mindst én påviselig specifik IgE med PAX forblevet forholdsvis stabil i størstedelen af vinteren og foråret (84-87%) for at stige i juli (88%) og august (95%). Blandt disse varierede procentdelen af hunde, der potentielt kunne behandles med immunterapi, fra en lav på 70% i januar og steg hver måned for at nå 91% i august.

Selvom nogle dyrlæger af og til kan modtage en række negative tests, er dette ikke en udbredt situation, da tallene ovenfor ligger inden for det forventede omfang ifølge litteraturen. Det er vigtigt at huske, at nogle hunde kan have tilstande med kløende hud, der ligner atopisk dermatitis (AD), men ikke er allergiske, mens andre har AD med en læsionsmekanisme, der sandsynligvis ikke involverer IgE. Faktisk udgjorde den såkaldte "atopi-lignende dermatitis" omkring 15% af hundene med læsioner og kløe, der er typisk for AD, men med negative intradermale og serologiske tests i en nylig undersøgelse (Botoni, Vet Dermatol 2019).

Hvorfor er der sådanne variationer?

Svaret er simpelt: Disse forskelle skyldes varierende sæsonbaseret eksponering for pollen. Lad os se på USA, hvor vi har data fra PAX siden januar 2023. Om vinteren var seropositivitetsgraden til mindst én pollen omkring 40%. Denne rate varierede mellem 48 og 64% om foråret, og om sommeren steg den til 86% i august. På samme måde var der en jævn stigning i antallet af allergener, der kunne inkluderes i immunterapi: cirka 4 om vinteren, 5 om foråret og 10 i august.

I Europa har vi haft identiske variationer i positivitetsraten for pollenallergener. For eksempel var positivitetsraten for Fag s 1, PR-10 allergenet fra Fagus Sylvatica (bøg), 57% i marts, 45% i april, for så at falde til omkring 10-15%. I modsætning til dette, og på grund af senere pollineringstid, var toppen af sensibilisering for Fag s 1 i Storbritannien i maj, for derefter langsomt at falde. På samme måde og som forventet var sensibiliseringen over for græspollen højest i juli i de hollandske og britiske laboratorier. Det er ikke kun pollensæsonen, der skal overvejes, men meteorologiske faktorer påvirker sandsynligvis også frigivelsen af pollen. Et godt eksempel er, hvad der blev observeret i det spanske PAX-laboratorium, der primært tester sera fra hunde, der bor i middelhavslande og Frankrig. Denne sommer har niveauet af IgE-seropositivitet for græs- og ukrudtspollen været markant lavere end forventet, sandsynligvis på grund af hedebølgen, der hærgede denne del af Europa i juli og august.

Hvorfor blev sådanne udsving ikke observeret tidligere?

Der ser ud til at være kun én artikel (Bjelland, Acta Vet Scand 2014), der dokumenterede en sådan variation. Hos norske hunde, der blev testet med Heskas Allercept-test, var raten for seropositivitet for allergener højere om sommeren og efteråret (ca. 87%) end om vinteren og foråret (79%). Sæsonvariationen var større for pollenallergener, med en lav sensibiliseringsgrad på 39% om vinteren og 50% om sommeren.

Der er nogle serologiske tests, hvor denne sæsonbetingede forskel muligvis ikke er så tydelig. Den primære forklaring på dette ligger sandsynligvis i en utilstrækkelig blokering af IgE, der genkender krydsreagerende kulhydrater bundet til planteallergener (dvs. "CCD-IgE"). Noget som fører til falsk positive testresultater. Mens de fleste laboratorier nu inkluderer CCD-IgE blokeringsmetoder, er PAX fra Nextmune den eneste, der registrerer effektiviteten af en sådan blokering. Hvis den første blokering er utilstrækkelig, udføres en anden blokering, som kan føre til fuldstændigt negativ reaktivitet over for pollenekstrakter. Tilbage er næsten alle pollenallergenkomponenter i PAX af rekombinante proteiner uden CCD-er.

For at opsummere er positivitetsgraden for PAX lignende den for andre tidligere rapporterede testresultater, men årstiden for testen har en stærk indflydelse på den samlede sensibiliseringsgrad og på pollen. Derudover eliminerer en unik CCD-blokeringsstrategi sandsynligvis CCD-IgE, hvilket kan resultere i falsk positiv IgE-reaktivitet mod pollen og planteallergener i andre serologiske tests.

Hvad kan gøres for at begrænse negative PAX-resultater?

Her er vores anbefalede strategi:

1. Indsend serum cirka en måned efter starten af sæsonen, hvor det er kendt, at hunden får udbrud.
2. Test hunden, når den er midt i et udbrud, så T-cellerne har tid til at aktivere IgE-sekretionen fra B-cellerne.

Husk til sidst, at der kan være hunde med atopi-lignende dermatitis, hvor intradermal- og serum IgE-test vil være negative.