Det er ikke ualmindeligt i daglige praksis at møde hunde, der præsenteres med fedtet og ildelugtende hud. Denne kliniske præsentation omtales ofte som "seborrhea", og dette udtryk har været brugt i den veterinærdermatologiske litteratur i mange år. Seborrhea betyder bogstaveligt talt "flow af talg", og det har været vagt korreleret med unormal talgkirtelfunktion. Det er også blevet brugt til at identificere dyr med tør hud (seborrhea sicca), men dette udtryk bør ikke bruges mere, da det kun er passende at bruge udtrykket seborrhea for de patienter med fedtet hud, som måske eller måske ikke har samtidig skæl.

Seborrhea opdeles ofte i primær eller sekundær. Primær seborrhea diagnosticeres først, efter at alle de andre årsager til seborrhea er blevet udelukket (se nedenfor). Springer og cocker spaniels er de racer, hvor der er mistanke om primær seborré, men der er muligvis ikke foretaget en grundig undersøgelse i de rapporterede tilfælde for at udelukke underliggende årsager og samtidige infektioner.

Derfor er det meget sandsynligt, at primær seborrhea slet ikke eksisterer hos hunde. Det er meget almindeligt, at hunde med ektoparasitangreb (fx skab, demodicosis), endokrine forstyrrelser (fx kønshormon-abnormiteter) eller allergi (fx atopisk dermatitis, foderreaktion eller overfølsomhed over for loppebid) også vil udvikle fedtet hud. Huden er i starten erytematøs, ofte med tilstedeværelse af primære læsioner som papler eller pustler (samtidig bakteriel infektion) og bliver med tiden hyperpigmenteret, fortykket og kan være dækket af gullige voksagtige skæl (samtidig Malassezia-infektion).

Disse infektioner vil yderligere bidrage til den overdrevne talgproduktion. De berørte hunde kan være meget kløende, i begyndelsen kan læsioner være begrænset til de ventrale områder af halsen, aksiller (fig. 1) og lyske (fig. 2), men kan involvere enhver anden del af kroppen (fig. 3). En typisk harsk lugt ledsager ofte denne kliniske præsentation. Diagnose opnås med klinisk og cytologisk undersøgelse af huden.

Tilgangen til tilfælde af seborrhea har to faser:

• Søg efter den grundlæggende årsag og behandl den specifikt eller symptomatisk;
  brug samtidig anti-seborrheisk shampooterapi for at forbedre restitutionen, da det giver en vis lindring til patienten, hurtigt forbedrer hudtilstanden og reducerer lugten og fedtet.

• Benzoylperoxid: har affedtende og antibakterielle egenskaber. Ved høj koncentration har det meget god antibakteriel aktivitet, men det kan være irriterende hos nogle hunde, og det er bedre ikke at bruge det til patienter med betændt hud. Det kan blege hår og stoffer.
• Kolloidt svovl: affedter og regulerer hudcelleomsætning. Det menes også at have kløestillende aktivitet.

• Ethyllactat: det metaboliseres i huden i ethanol og mælkesyre. Det har keratolytisk og antibakteriel aktivitet, som synes at være mindre end andre ingredienser som benzoylperoxid og klorhexidin.
• Salicylsyre: er keratolytisk (Roberts, 1980) og måske keratoplastisk. Forårsager afskalning ved opløsning af kutant intercellulært cementmateriale (Davies, 1976; Huber 1977). Det hjælper også med at åbne tilstoppede hudporer. Der er noget, der tyder på, at det har en direkte anti-inflammatorisk virkning og kløestillende aktivitet, som kan vare 2-3 dage.
• Selensulfid: et meget effektivt keratolytisk middel, men langvarig brug kan forårsage tør hud.

En nylig undersøgelse har vist, at en shampoo, der indeholder salicylsyre, kolloidt svovl og andre ingredienser (klorhexidindigluconat, kokosdiethanolamid, ethoxyleret lanolin og zinkgluconat) er effektiv og veltolereret hos hunde med keratoseborrheiske lidelser (Ghibaudo, 2010). Forfatteren rapporterer, at den antimikrobielle og svampedræbende aktivitet af denne shampoo, baseret på cytologi udført før og efter undersøgelsen, var meget effektiv
og dette skyldes sandsynligvis den synergistiske virkning af svovl- og salicylsyren samt klorhexidindigluconatet. Klorhexidindigluconat har en bredspektret antibakteriel aktivitet (Lloyd, 1999) og har vist sig at have overlegen antibakteriel aktivitet i forhold til benzoylperoxid og ethyllactat. Det er ikke irriterende, ikke giftigt og har residualeffekt på huden. Desuden rapporterer forfatteren, at shampooen ikke var irriterende, højst sandsynligt på grund af tilstedeværelsen af ​​zinkgluconat og lanolin, som har anti-inflammatoriske, beroligende og blødgørende egenskaber (Dreno 2001).

I denne undersøgelse blev de kliniske (fx erytem, ​​pruritus) parametre, udover de cytologiske (fx bakterier, gærsvampe) parametre, også positivt ændret inden for 2-4 ugers shampoobehandling (Ghibaudo, 2010). Desuden viser (upublicerede) undersøgelser også, at de samme ingredienser i shampooen har fremragende in vitro-aktivitet mod Malassezia spp. og Staphylococcus spp.

Hyppigheden af ​​shampooterapien vil afhænge af sværhedsgraden af ​​læsionerne. Normalt udføres det hver 2.-3. dag i starten og derefter øges intervallet mellem shamponeringer, idet man husker på, at det kan tage flere uger/måneder at genoprette hudens normalitet, mens den underliggende årsag identificeres/kontrolleres. Det anbefales almindeligvis at have en kontakttid på 5-15 minutter, afhængigt af den shampoo, der bruges.

Det er ikke ualmindeligt, at hunde med seborrhea behandles ved at veksle mellem shampoo med en antiseborrheisk og en antibakteriel/antigærsvampeaktivitet og evt. med systemisk antibiotika (efter dyrkning). Det er vigtigt omhyggeligt at vurdere den patienten, for med mange af dem vil overvæksten af bakterierne/gærsvampe ikke kræve en systemisk terapi og en antiseptisk shampoo kunne være nok. Forudsat at ejerne er villige til at shamponere deres hund, har et passende sted at gøre det og patienten samarbejder, kan udlevering af kun ét produkt som en medicinsk shampoo øge klientens compliance og reducere unødvendig brug af antibiotika og kan dermed reducere risikoen for bakteriel resistens.

Referencer:

• Davies M, Marks R. – Studies on the effect of salicylic acid on normal skin.
  Br J Dermatol. 1976; 95 (2): 187-92.
• Dreno B. Multicenter randomized comparative double-blind controlled clinical trial of the safety and efficacy of zinc gluconate versus minocycline hydrochloride in the treatment of inflammatory acne vulgaris. Dermatology. 2001; 203: 135-40
• Ghibaudo G. Efficacy and tolerability of Zincoseb shampoo against canine keratoseborrhoeic disorders (clinical study of 20 cases). ESVD-ECVD Precongress day 2010; 33-6.
• Halliwell REW. Rational use of shampoos in veterinary dermatology. JSAP 1991; 32: 401-7.
• Huber C, Christophers E. Keratolytic” effect of salicylic acid. Arch Dermatol Res. 1977; 257: 293-7. Lloyd DH, Lamport AI. Activity of chlorhexidine shampoos in vitro against Staphylococcus intermedius, Pseudomonas aeruginosa and Malassezia pachydermatis. Vet Rec. 1999; 144: 536-7. Roberts DL, Marshall R, Marks R. Detection of the action of salicylic acid on the normal stratum corneum. Br
• J Dermatol. 1980; 103(2): 191-6.